VKR Holding A/S Facility Management

Piccolo/Piccoline

Har du kvalitetssans, god energi og lyst til at yde høj service i et fast fuldtidsjob med et års varighed?

Vi søger to piccoloer/piccoliner med ansæt­telses­start primo august 2022.

Som piccolo/piccoline hos VKR Holding får du en alsidig hverdag med kontakt til mange forskellige mennesker. Efter kort tid vil du blive en central person, som er med til at få huset til at fungere optimalt.

Arbejdsopgaver

Der er tale om et job med en god blanding af mange faste opgaver og alsidige ad hoc-opgaver.

Dine væsentligste opgaver vil være:

  • Pasning af receptionen, herunder modtagelse af gæster
  • Arkiverings- og registreringsopgaver
  • Diverse administrative opgaver som bestilling af kontorartikler, kopiering, indbinding, scanning, fakturahåndtering mv.
  • Praktiske opgaver såsom postomdeling mellem forskellige adresser eller andre kørselsærinder
  • Ad hoc-opgaver, f.eks. klargøring af lokaler og assistance ved større møder/receptioner

VKR Holding holder til i Hørsholm, hvor du vil have din primære arbejdsplads.

Din profil

Vi forestiller os, at du har færdiggjort din ungdomsuddannelse på f.eks. STX/HHX og har brug for en pause for at blive afklaret med, hvilken videre­gående uddannelse du skal begynde på. Jobbet kræver ikke erfaring med lignende opgaver. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære nyt. Du vil måske finde det spændende at opnå erfaring og viden fra en virksomhed inden studielivet genoptages. Du skal være indstillet på at arbejde hos os frem til 31. juli 2023.

Det er vigtigt, at du trives med at yde god service og at du har en løsningsorienteret tilgang til opgaverne. Du skal være imødekommende, have ordenssans og være meget omhyggelig i dit arbejde. Vi lægger vægt på en engageret indsats, og at du udviser initiativ og gå-på-mod. Jobbet kræver, at du kan lide at håndtere mange forskelligartede opgaver og er i stand til løbende at prioritere. Du skal være stabil og ansvarsbevidst samt være komfortabel med at kommunikere på dansk og engelsk.

Vi forventer, at du har kørekort, da der fore­kommer kørselsærinder.

Vi tilbyder

Vi kan tilbyde et spændende og lærerigt fuldtidsjob på 37 timer pr. uge, hvor du får mulighed for at få noget erhvervserfaring, som du kan drage nytte af i dit videre uddannelsesforløb.

Din arbejdsdag bliver afvekslende, idet dine opgaver løses i samarbejde med mange forskellige afdelinger og medarbejdere. Du får gode arbejdsforhold og hjælpsomme kolleger.

Er du interesseret?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Stine Thomsen, Head of People & Communication, på tlf. 2967 4749.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og foreløbige karakterer snarest muligt og senest d. 28.maj.

Vi indkalder herefter til en kort videopræsentation og derefter til fysiske samtaler.

Del på:

Region:

Region Hovedstaden,

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Yderligere oplysninger fås hos:

Stine Thomsen

Telefon: 29674749

Kontoradresse:

Breeltevej 18 2970 HØRSHOLM