VKR Holding A/S Corporate Affairs

Advokat/Erhvervsjurist

Advokat/erhvervsjurist med erfaring i internationale retsforhold

I en fonds-og familieejet firmagruppe med mere end 200 selskaber i over 40 lande er Corporate Formalities et vigtigt element i vores forretning og vi søger en ny kollega, der kan bidrage med erfaring og specialistviden. 

 

Dine arbejdsopgaver

Som Group Legal Counsel indgår du i afdelingen Corporate Affairs, der arbejder med juridisk risk management & compliance i VKR Gruppen samt fungerer som VKR Gruppens interne advokatkontor og patent- og varemærkeafdeling.

Du vil blive tilknyttet den del af Corporate Affairs, der dækker selskabsret, ansættelsesret og andet generel juridisk rådgivning.

Du har erfaring med og interesse for:

  • Selskabsret og selskabsretlige konstruktioner (også på operationelt niveau)
  • Ansættelsesret (særligt direktørkontrakter og bestyrelsesforhold)
  • Finansielle kontrakter
  • Undervisning om juridiske forhold

Du får fra begyndelsen ansvaret for at sikre overholdelse af Corporate Formalities. Endvidere vil du skulle bidrage væsentligt med rådgivning indenfor ansættelsesret til både VKR Holding samt vores forretningsområder. Hvis du har erfaring med og interesse for andre retsområder vil du endvidere være et aktiv i vores interne advokatkontor, der rådgiver om de fleste erhvervsretlige forhold.

 

Din profil

Du er advokat/jurist/erhvervsjurist med forretningsmæssig forståelse og interesse i at lære om vores produkter, kunder og markeder samt om de udfordringer og muligheder, som en større, international virksomhed har.

Du forventes at bidrage til vores ambition om at skabe værdi, yde service på højt niveau og sørge for transparens i afdelingens leverancer.

Du er god til samarbejde, men kan også arbejde selvstændigt. Du er loyal og hjælpsom – og er ikke bange for at gå en ekstra mil, når der er behov herfor. Du er struktureret samt har styr på detaljer og kvalitet uden at miste overblikket. Du forstår vigtigheden af stakeholder management og at service i den forbindelse er en kernekompetence. Du har en god situationsfornemmelse og behersker dansk, engelsk og eventuelt også tysk i skrift og tale og har generelt et højt sprogligt niveau.

Fagligt er du uddannet som cand.jur. eller cand.merc. jur. Hvis du har gennemført uddannelsen som advokat, er dette en fordel, men ingen betingelse. Du har min. tre års erfaring med juridisk rådgivning og sagsbehandling, evt. fra en juridisk afdeling i en international virksomhed, en myndighed eller et internationalt arbejdende advokatfirma.

 

Vi tilbyder

En udfordrende stilling med gode muligheder for faglige udfordringer og udvikling i en stor interna­tional virksomhed. Du får en travl hverdag, men med den fornødne fleksibilitet. 

Du vil blive en del af et team på 15 medarbejdere bestående af kompetente jurister og ingeniører, der samarbejder i et uformelt og åbent miljø. Du vil skulle rapportere til Head of Compliance, Lisbeth Ferdinand. 

Du vil få tæt kontakt til vores interne kunder, myndigheder og eksterne samarbejdspartnere i store dele af verden. I det hele taget vil din stilling være meget udadvendt. 

Du bliver en del af en værdibaseret virksomhed, hvor vi har vores Mønstervirksomhedsmålsætning som ambition. Vores virksomhedsgruppe udvikler samfundsnyttige produkter, og vi tænker langsigtet og udviklingsorienteret.

VKR Holding holder til i Hørsholm, hvor du vil få arbejdssted.

 

Er du interesseret?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of People & Communication, Stine Thomsen på telefon 2967 4749. Vi ser frem til at modtage din ansøgning via vores website hurtigst muligt og senest 27. juni. Vi forventer at holde samtaler i uge 26 og 27.

 

 

Del på:

Region:

Region Hovedstaden,

Ansøgningsfrist:

27-06-2021

Tiltrædelse:

01-09-2021

Arbejdssted:

HØRSHOLM

Yderligere oplysninger fås hos:

Stine Thomsen

Telefon: 29674749

Kontoradresse:

Breeltevej 18 2970 Hørsholm

Tilbage til toppen